Microsoft Teams blev lanceret i 2017, og har sidenhen fået mange funktioner, og samler i dag næsten alle apps til Office 365 på en simpel og overskuelig måde.
Microsoft beskriver Microsoft Teams som et "chatbaseret arbejdsområde i Office 365", der giver teams (både internt og eksternt) mulighed for at arbejde sammen i en samlet platform, for at forbedre effektiviteten i virksomhedens teamwork.
Microsoft Teams er tilgængelig for alle og anvendes som erstatning for Skype for Business.
Du og dine kolleger bliver i stand til at arbejde, som I plejer gennem Microsoft Teams' chatfunktion, online videomøder, digitale opkald, konferencer og webinarer. I kan se statusvisninger på hinanden, redigere dokumenter sammen og meget mere.